Hjemmelavet Rød Gløgg
Rød gløgg og vinterhygge hos Cap Horn i Nyhavn
Når julen rammer Nyhavn, og lysene spejler sig i vandet, er Cap Horn et oplagt sted at søge ind i varmen. Her serverer vi vores hjemmelavede røde gløgg, som du kan nyde enten indenfor i vores hyggelige restaurant eller ude på terrassen under tæpper og varmelamper med udsigt til julelys og stemning i Nyhavn.
En klassisk røde gløgg - lavet fra bunden
Vores gløgg er en hyldest til traditionerne og laves på rødvin, portvin, mørk rom, akvavit, appelsin og de krydderier, der hører julen til.
Resultatet er en varm, aromatisk og dybt smagfuld gløgg, der passer perfekt til en vinterdag i Nyhavn.
Kig forbi og nyd:
• Gløgg med brunkager – 95 kr.
• Gløgg og æbleskiver – 125 kr.
• 3 stk. æbleskiver med syltetøj og flormelis – 45 kr.
• Varm chokolade med flødeskum – 65 kr.
Hyggelig stemning ude og inde
Indenfor finder du Cap Horns varme og intime atmosfære med levende lys, naturmaterialer og den særlige maritime charme, huset er kendt for. Udenfor kan du slå dig ned med udsigt til Nyhavns julelys, indhyllet i tæpper og med varmelamper omkring dig. Det er et af de steder, hvor gløggen bare smager lidt bedre, og vi lover, du får varmen, uanset hvor du nyder den.
En tiltrængt pause i vinterkulden
Uanset om du kommer forbi på en gåtur i Nyhavn, mellem juleindkøbene eller som en del af en hyggelig frokost eller middag, har vi et bord til dig. Du behøver ingen reservation for et glas gløgg - men vil du sikre dig en plads, er du altid velkommen til at booke dig et bord.
Jul & Nytår hos Cap Horn
I hele november og december inviterer vi indenfor til julefrokost, 3-retters julemenu - og en festlig nytårsaften. Læs meget mere om jul & nytår hos Cap Horn.